by lisbeth

Flere artikler

Den tyske start-up traceless materials vinder dette års Green Alley Award. traceless materials vandt over fem andre finalister i den virtuelle finale.

”Green Alley Award hjælper os med at øge forbrugernes bevidsthed om vores innovative alternativ til plast produceret af naturmateriale. Vores mål er at etablere traceless materials som brand, der promoverer ingrediens,” fortæller Anne Lamp, administrerende direktør og grundlægger af traceless materials. Hun fortsætter glad; ”Vi vil bruge pengepræmien til at skabe opmærksomhed og efterspørgsel på vores bæredygtige materialer.”

Anne Lamp fortæller, at traceless materials er et skridt foran andet bioplast på markedet i dag. De har udviklet en teknologi, der omdanner restprodukter fra landbrugsindustrien til et bæredygtigt alternativ til hård plastemballage eller plastbelægning. Materialet kan komposteres i din organiske affaldsspand inden for to til ni uger.

Award støtter proces fra lineær til ciruklær økonomi

Jan Patrick Schulz, administrerende direktør i Landbell Group, er glad for kåringen af årets vinder: ”Cirkulære start-ups som traceless materials lever op til forbrugernes forventninger om at fremme bæredygtighed. Med Green Alley Award ønsker vi netop at opmuntre forretningsmodeller, der kombinerer ressourcebevarelse med økonomisk succes,” fortæller Schulz. “traceless’ holistiske cirkulære tilgang til at producere et miljøvenligt alternativ til konventionel plast overbeviste os.”

traceless materials bruger ikke skadelige tilsætningsstoffer og sparer op til 87 % udledning af kulstof. Deres materiale er et skridt på vejen mod EU’s forbud mod visse engangsplastprodukter, der træder i kraft i juli 2021.

Støtter innovative start-ups

Green Alley Award er den første europæiske pris, der promoverer cirkulær økonomi gennem start-ups. Siden 2014 har Landbell Group belønnet starts-ups, som arbejder for at mindske forbruget af begrænsede ressourcer og reducere spild. I 2021 ansøgte 189 nystartede virksomheder fra over 30 lande inden for kategorierne digital cirkulær økonomi, genanvendelse eller affaldsforebyggelse.

”Vi er meget glade for, at vi igen kan præsentere en stærk vinder med traceless materials i år. Med sin overbevisende forretningsmodel kan de gøre en forskel i den grønne omstilling,” afslutter Schulz.

Seks finalister nåede finalen med så forskellige idéer såsom bæredygtigt plast lavet af gammelt tøj, økologisk membran til udendørstøj og en digital platform til sporing af produktionsprocessen i modebranchen.

Om Green Alley Award

Green Alley Award er Europas eneste pris dedikeret til cirkulær økonomi. Siden 2014 har Landbell Group og Seedmatch kåret en årlig vinder af Green Alley Award. Vinderen modtager profesionel rådgivning fra eksperter og en pris på 25.000 EURO. Green Alley Awards mission er at gå fra lineær økonomi til cirkulær økonomi og omdanne affalds- og genanvendelsesindustrien, som vi kender den i dag.

Danske start-ups kan også deltage. Næste deadline er i september 2021.

Yderligere oplysninger: www.green-alley-award.com