ERP Denmarks høringssvar til bekendtgørelsen for producentansvar for emballage Oktober 2024

Høringssvar fra ERP Denmark ApS til ’Udkast til bekendtgørelse om visse krav til emballager, udvidet producentansvar for emballage samt øvrigt affald, der indsamles med emballageaffald’

ERP Denmarks høringssvar omhandler både de overordnede principper bag det udvidede producentansvar for emballage beskrevet i udkastet, samt konkrete paragraffer.

ERP Denmark har deltaget i Miljøministeriets forhandlingsudvalg og følgegrupper siden opstart i April 2023. ERP Denmark har skriftligt såvel som mundtligt i disse møder løbende angivet vores store bekymring omkring de emner vi berører i vores høringssvar. Vi er kommet med løsningsforslag for at sikre, at implementeringen af producentansvaret for emballage bliver en succes for alle involverede parter. Vi har desuden haft skrevet brev til forligskredsen og ministeren omkring de helt essentielle forudsætninger for at implementeringen af producentansvaret sker uden skævvridning i konkurrencen mellem kollektivordningerne. Forudsætninger som ministeriet har valgt at se bort fra og således ikke er indført i udkastet.

Lovudkastet, som det foreligger, er for ERP Denmark som kollektivordning ubalanceret i forhold til kommunerne. Kollektivordningerne skal betale de faktiske omkostninger i kommunerne. Krav til kommunernes opgørelse af disse omkostninger er så vagt defineret, at kommunerne i bund og grund kan medtage omkostninger for hvad de selv finder relevant. Det anføres, at der er behov for en overgangsperiode før et serviceniveau kan fastsættes i en bekendtgørelse, og at dette først evalueres i 2027.

Kollektivordningerne og deres Producenter står tilbage med hele den finansielle risiko. Der er stor risiko for konkurrenceforvridning mellem de enkelte kollektivordninger pga en tildelingsmodel, der ikke sikrer en udligning af de tildelte omkostninger mellem kollektivordningerne.

1. Skævvreden konkurrence mellem kollektivordningerne pga tildelingsmodel

ERP Denmark har i tidligere høringssvar og brev til ministeren og forligskredsen stærkt pointeret, at tildelingsmodellen indeholder en stor risiko for skævvridning i omkostningsgrundlaget for de enkelte kollektivordninger. Tildelingsmodellen tager IKKE højde for kommunernes forskellige omkostninger i indsamling af husholdningsemballage, og kommunerne har de facto et forskelligt omkostningsgrundlag.

Kollektivordningerne skal kompensere kommunerne deres faktiske omkostninger. Da disse omkostninger er forskellige fra kommune til kommune og tildelingsmodellen IKKE tager højde for dette omkostningsniveau, så er resultatet, at der er en stor risiko for, at tildelingen kan falde heldigt eller uheldigt ud for den enkelte kollektivordning.

Uden en mekanisme som sikrer udligning af det kommunale omkostningsgrundlag for indsamling af emballageaffald er modellen konkurrenceforvridende. Det kan IKKE være ministerens og forligskredsens hensigt ved at konkurrenceudsætte producentansvaret, at lovgrundlaget indeholder stor risiko for konkurrenceforvridning.

En sikker og ensartet omkostningsstruktur for alle kollektivordninger i opstartsfasen, er således et helt afgørende kriterie for at nedbringe denne risiko, og at implementeringen af producentansvaret kan blive en succes.

Økonomien og volumen i producentansvaret for emballage er så stor, at selv små forskydninger i omkostninger kan have katastrofale konsekvenser for kollektivordningerne med konkurser til følge.

ERP Denmark ApS har indsendt forslag til Miljøstyrelsen, som løser problematikken ved at etablere et ’koordinerende organ’, som i sin natur er et finansielt clearing house. Det gjorde ERP Denmark allerede for over et år siden. Vi tænker modellen som en overgangsmodel til at sikre, at vi danner os erfaringer om data og faktiske omkostninger, så den efterfølgende tildeling kan gøres på et sikrere grundlag og efter kriterier, som udligner omkostninger og minimerer risiko for skævvridning mellem kollektivordningerne.

Ministeriet har afvist et vores indsendte model om finansielt clearing house. ERP Denmark opfordrer kraftigt til at dette genovervejes. Hvis beslutningen fastholdes, opfordrer ERP Denmark om, at de kommunale omkostninger bliver det førsteprioriterede tildelingskriterie for at sikre en udligning af konkurrenceforvridningen mellem kollektivordningerne i tildelingen.

Der er masser af tid til at få disse data indsamlet, da det er omkostninger som kommunerne allerede kender og som kan indhentes og opgøres efter en fastsat model for alle kommuner. Det er muligt at modellen ikke bliver 100% præcis, men det vil være et klart stærkere grundlag, der kunne skabes i stedet for den nuværende store sorte boks med forskel i kommunale omkostninger, der ikke tages højde for som tildelingsprincip. Det er urimeligt at kollektivordningerne har denne risiko og at kommunerne kan vente med at opgøre deres omkostninger, der indgår i producentgebyrerne til 2026, når de allerede har disse data.

2. Kollektivordningernes manglende ankemulighed overfor kommunernes faktiske omkostninger

Ud over, at kollektivordningerne risikerer forskelligt omkostningsgrundlag fra tildelingsmodellen, så har kollektivordningerne heller ikke mulighed for at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser og beregning af deres faktiske omkostninger til anden administrativ myndighed. Det vil betyde, at såfremt der er uhensigtsmæssigheder i indsamling, i overdragelse, i sorteringskvalitet eller større afvigende mængder mv., så er der ingen ankemulighed for eller inddragelse af kollektivordningerne. Dermed får producenter og importører og disses kollektive ordninger ingen indsigelsesmulighed og må udelukkende håbe på kommunalbestyrelsens forståelse, hvilket ikke er en rimelig position for kollektivordningerne.

Vi opfordrer kraftigt til, at det indskrives, at kollektivordningerne inddrages og får et forhandlingsmandat i et forum med kommunerne i tilfælde af spørgsmål til omkostningerne til indsamlingen og en klageinstans.

Det er vigtigt, at det ikke er ensidige krav til Producenter og kollektivordninger, der stilles, men at der er gensidighed i kravene til kommuner og kollektivordninger og disses Producenter.

3. Producenters og kollektivordningers finansiering af indsamlingen af emballageaffald fra affaldsproducerende virksomheder §61-63

Der lægges i udkastet op til at affaldsproducerende virksomheder har pligt til at foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling af emballageaffald for producentens og importørens regning. Desuden vil det indsamlede affald ikke blive overdraget til kollektivordningerne for behandling. Vi pointerer, at både den affaldsproducerende virksomhed og indsamleren kan have fordel af, at rapporteret indsamlet volumen er større end reelt indsamlet volumen. Desuden kan indsamlet mængde i en bil være affald fra flere virksomheder for at sikre effektiv indsamling. Dertil kan det indsamlede være kontamineret og/eller vådt, hvilket giver en lavere kvalitet eller øget vægt som er irreel. Kompensationsregningen herfor sendes fra Producenten til kollektivordningen, eller ved fuldmagt, fra Producentens indsamler.

ERP Denmark appellerer stærkt til at dette ændres til ikke at være et valg, men at det ALTID er indsamleren, der står for dokumentationen og sender denne til kollektivordningen, som har kommunen tildelt i fraktionen. Alt andet lægger en stor administrativ byrde på kollektivordninger såvel som Producenter.

Kollektivordningerne har ingen mulighed for kontrol af mængde og kvalitet. Kollektivordningerne bliver ej heller overdraget det indsamlede emballageaffald. Et udelukkende finansielt ansvar uden overdragelse, og uden kontrol af indberettede mængder til kompensation, er urimelig overfor kollektivordningerne. Vi beder om at der også foreligge dokumentation for kvaliteten af emballagen og at kollektivordningerne fritages for kompensation ved kontamineret emballage.

Der mangler at blive klarlagt og beskrevet, hvordan denne kontrol sikres og af hvem. Der mangler ligeledes beskrevet hvad ankemuligheder kollektivordningerne har overfor afgørelser.

Det må være et krav at de indsamlede mængder fra affaldsproducerende virksomheder vejes og dokumenteres af indsamleren og at det er indsamleren, der dokumenterer det indsamlede fra en Producent over for kollektivordningen.

• 63 stk. 2, I udkastet lægges der op til, at Producenten/kollektivordningen skal betale senest 30 dage efter en anmodning.Det vil ERP Denmark gerne have ændret til 60 dage efter anmodning, for at vi har fornøden tid til at indhente penge fra vores producenter.

   

4. Hustandsindsamling – ej emballage – bilag 11. Definering af satser

Det foreslås i udkastet, at Kommunalbestyrelsen skal betale producenter og importører, eller disses kollektive ordninger, for håndtering af det husstandsindsamlede affald, som ikke er emballageaffald. Så kollektivordningerne skal kompensere kommunalbestyrelsen for indsamling af emballageaffald i relation til fordelingsnøgler i husholdningsaffaldet. Og kommunalbestyrelsen skal kompensere kollektivordningerne for behandling af den del af affald, der ikke er emballage.

Vi opfordrer til, at satserne, og grundlaget for satserne for kommunalbestyrelsens kompensation af kollektivordningerne, defineres klart og tydeligt.

 

5. Miljøgraduering af bidrag – bilag 14: Administrativt tung, konkurrenceforvridende og uigennemsigtig model

ERP Denmark har gentagne gange i følgegruppen for miljøgradueret bidrag mundtligt og skriftligt pointeret, at den foreslåede model er både unødig kompleks/administrativ meget tung for Producenter og kollektivordninger, men også konkurrenceforvridende.

Vi har fået information fra Miljøstyrelsen om, at Miljøstyrelsen internt har vurderet, at den foreslåede model ikke er konkurrenceforvridende. Dette ønsker ERP Denmark efterprøvet ved anden, uvildig instans som fx konkurrencestyrelsen.

Den foreslåede model har en fast malus for alle Producenter, hvis materiale lander i høj bidragskategori, når det ikke lever op til de fastsatte bedømmelseskriterier. Det er fornuftigt. Men de Producenter, hvis materiale lander i lav bidragskategori skal inden for den enkelte kollektivordning beregnes en bidragssats ud fra hvor stor en andel af materialer der lander i en høj bidragssats. Det er et konkurrenceissue, det er administrativt tungt, det er vanskeligt at kommunikere, idet kollektivordningens priser for de lave bidrag ikke kan angives til medlemmerne up front.

Udfordringen er, at sammensætningen af medlemsvirksomhederne for så vidt angår højt/lavt bidrag kan variere meget og betyde, at det lave bidrag i den ene kollektivordning er forskellig fra det lave bidrag i en anden kollektivordning, uden at kollektivordningen har indflydelse på sammensætningen. Og den forskellighed er baseret på Producenters sammensætning på materialeniveau pr produkt i kollektivordningen, der tilfældigvis har valgt den enkelte kollektivordning. Dertil kan kollektivordningen først beregne de lave bidrag retrospektivt, da det først er efterfølgende, at vi kan have overblik over det enkelte medlems materialer og bidragskategori. Og medlemmerne har vanskeligt ved at forstå, at vi som kollektivordning ikke kan give en pris, idet den afhænger af høj/lav bidragsniveau pr materiale pr Producent for alle Producenter i kollektivordningen det pågældende år.

Det betyder at kunder/medlemmer med lav bidragskategori vil springe fra kollektivordning til kollektivordning ud fra en tilfældig sammensætning af kollektivordningens medlemmer. Det kan ikke være hensigten med at indføre det miljøgraduerede bidrag. Økonomien spiller en afgørende rolle for valg af kollektivordning, og det kan ikke negligeres.

Endnu et forslag fra ERP Denmark til ændring af model for miljøgradueret bidrag: Der skal kun være en almindelig sats og en høj sats (+35%). Hver kollektivordning indbetaler de ekstra 35% fra sine Producenter til en pulje hos myndighederne. Denne pulje af penge anvendes til finansiering af myndighedernes tilsyn, oplysning og evt administrationsomkostninger. Det vil nedbringe kompleksiteten betydeligt, ensrette niveauer i fraktionerne og der vil ikke være forskel mellem kollektivordningernes priser for det grønne niveau baseret på en tilfældig sammensætning af bidragsniveauer hos kollektivordningens Producenter.

 

6. Bringeordninger – fordelingsnøgler af emballage/ikke emballage

Det fremgår af udkastet at det er hensigten, at kommunalbestyrelsen selv kan fastsætte fordelingsnøgler mellem emballage/ikke emballage for bringeordninger.

Disse fordelingsnøgler skal ikke varetages af den enkelte kommune, men af et uvildigt, centralt organ.

 

7. Sikkerhedsstillelse – kapitel 15

Sikkerhedsstillensen skal følge DPAs anvisninger.

Disse anvisninger er nødvendige at tydeliggøre og definere.

 

8. Genbrugsemballage og -systemer §8-11

Igennem 1½ år har vi påpeget en konkret udfordring med eksempelvis EURO-paller i træ og hvordan disse skal rapporteres og af hvem. Inden for EURO-paller er der flere afarter af systemer, primært i to kategorier: a. Lukkede, kontrollerede systemer som lever op til alle de krav der er angivet i bekendtgørelsens afsnit omkring plastpaller og -kasser. b. Åbne, ukontrollerede systemer, hvor der handles med paller og de udtjente paller så bliver til affald et tilfældigt sted i EU/verden. Disse kan i levetiden have bevæget sig på tværs af landegrænser mange gange.

Vi mangler stadig en klarlæggelse af om hver af disse typer er omfattet af producentansvar og hvis ja, hvem der så er ansvarlig for rapporteringen og hvornår i en EURO-palles livscyklus. Ved bevægelse over landegrænser kan der være risiko for at samme palle rapporteres mange gange. ERP Denmark opfordrer til at der tilføjes klare regler og guidelines herfor i forbindelse med at bekendtgørelsen publiceres.

 

9. Udgifter til undersøgelser §16

Miljøstyrelsen kan bede en Producent om at lade undersøge, om en emballage lever op til kravene. Omkostningerne hertil afholdes af Producenten som det rettes imod.

Det bør tilføjes, at hvis det viser sig at dokumentationen er korrekt og Producenten har ret, så må udgifterne skulle afholdes af Miljøstyrelsen.

 

10. Begrebsforvirring – markedsføring vs tilgængeliggørelse §3, 27

Markedsførte mængder og tilgængeliggjorte mængder er i den europæiske blå bog to forskellige begreber med forskel i betydning (Den blå vejledning om gennemførelse af EU's produktregler 2022, afsnit 2.2 og 2.3). Bekendtgørelsen mixer i vores optik disse begreber sammen og følger ikke den blå bogs definitioner. Det er første tilgængeliggørelse, der er afgørende, men den kaldes nu Markedsføring i lovteksten. ERP Denmark frygter at dette leder til uklarhed og usikkerhed.

Vi opfordrer til at definitionerne i Danmark alignes med definitionerne i EU's blå vejledning.

 

11. Indberetningsdeadline og meddelelse om tildeling §39 og §27

Fristen fra at kollektivordningerne får meddelelse om hvilke kommuner de er blevet tildelt er sat til 15. oktober med effekt fra 1. januar. Altså har kollektivordningen 2½ måned til at offentliggøre nye priser til vores kunder, hvilket er er praktisk umuligt at håndtere. Det er alt for kort tid til for kollektivordningerne til at beregne sine nye priser og advisere vores Producenter om eventuelle prisændringer som følge heraf. Producenter accepterer ikke prisændringer så sent og det må myndighederne tage alvorligt. Der skal minimum være et tre måneders varsel af prisreguleringer.

Det er nødvendigt, at fristerne ændres til, at den årlige indberetningsfrist efter første tildelingsperiode fastlægges til 1. april og at meddelelse om tildeling fra DPA foreligger 31.august med ikrafttrædelse 1. januar det følgende år.

 

12. DPAs ændring af tildeling ved fejl § 40, stk 2.

Det er en nødvendighed at væsentlighedsbegrebet afklares i en dialog mellem kollektivordning og DPA i den pågældende situation. Desuden er det ikke rimeligt at der ikke er anført en klageinstans for afgørelsen.

 

13. Økonomi ved ændring af tildeling ved fejl §59, stk 2

Ved fejl i tildeling er der først en undersøgelsesperiode og derefter en 3 måneders frist for ændring af tildelingen. Det betyder, at den kollektive ordning oppebærer de væsentlige omkostninger i op til 5 måneder som først kompenseres i næste tildeling, som i værste tilfælde kan være 1½ år senere.

Beløbene i producentansvaret er så store, at en sådan tidsramme er urimelig for kollektivordningen og kan betyde voldsomme konsekvenser for likviditeten.

14. Kommunalbestyrelsens foranstaltning §41

Ordet ’behandling’ skal ikke indgå i denne paragraf, idet kommunalbestyrelsen overdrager det indsamlede affald til kollektivordningerne. I øvrigt lader det til at der er en henvisningsfejl i paragraffen – der henvises til §9 p, stk 2.

 

15. Flytning af overdragelsesplads §43, stk 2

Det skal tilføjes i lovteksten, at hvis der er tale om aftale, der kræver notifikation pga affaldet skal over landegrænser til behandlingsanlæg, skal perioden afstemmes med miljøstyrelsens behandlingstid for at fornye en notifikation. Hvis affaldet afsættes i udlandet og det tillige skal køre igennem et transitland, vil det betyde at notifikationen skal ændres i 3 lande, Danmark, transitland/gennemkørselsland og modtagerlandet, og det skal der tages højde for har en behandlingstid som ikke må skride.

Det bør indskrives, at Miljøstyrelsen inden for 2 måneder skal fornye en notifikation for at de 7 måneder kan overholdes.

 

16. 44

Vi kan ikke gennemskue og forstå denne paragraf.

 

17. Overdragelse af kommunalt affald – §46 og bilag 13

Afhentning efter anmodning: Her er fristen for kort. Fristen skal være minimum 48 timer, og helligdage skal ikke regnes som hverdage. Det er for kort frist og giver unødige omkostninger, hvis de håndhæves.

Der skal kun afhentes fulde læs. Kommunalbestyrelsen kan ved anmodning om afhentning ikke gøre det medmindre det er for fulde læs. Omkostninger vil ellers stikke af.

Der vil med denne bekendtgørelse være flere aktører indblandet end i den nuværende aftale mellem kommune og indsamler.

Det bør indskrives, at det i fremtiden aftales mellem de operative parter. Der skal laves en aftale ved opstart af tildelingsperioden, hvad der i praksis kan fungere.

 

18. Offentliggørelse af producenter i en kollektivordning §85

DPA-emballageregisteret er et åbent register for alle at søge i. Alle kan til enhver tid søge på en Producent en kollektivordning og dennes medlemmer. Registeret er altid opdateret.

Der er i bekendtgørelsen krav om at kollektivordninger skal offentliggøre sine Producenter på sin hjemmeside. Dette er en administrativ opgave uden værdi.

ERP Denmark beder om at man blot kan linke til DPAs søgeside, da al information kan findes her.

19. Kollektivordningers egenkontrol §88

Der er lagt op til, at kollektivordninger skal kunne dokumentere, at deres Producenters niveauinddeling i bidragskategorier (rød/gul/grøn) er korrekt. Dette er en urimelig og også en uoverskuelig administrativ byrde at pålægge kollektivordninger. Det må være Producenternes eget ansvar at kunne dokumentere dette. Kollektivordningerne vejleder og rådgiver omkring designkriterierne og kravene for niveauinddelingerne i dialogen med sine medlemmer, men det er myndighederne der fører tilsyn – ikke kollektivordningerne. Det vil kræve ikke-værdiskabende ansættelser i kollektivordningerne for at kunne gøre dette.

Det skal indskrives, at kollektivordningerne ikke har dette egenkontrolansvar, som ligger hos Producenterne selv. Denne opgave skal IKKE pålægges kollektivordningerne.

 

20. Miljøstyrelsens gebyrer §92

Det er uklart, hvem der opkræver disse gebyrer hos producenterne. Er det miljøstyrelsen direkte eller alternativt kollektivordningen, hvis denne er anført som betalingsadministrator? Altså analogt til hvordan DPA opkræver sine administrationsgebyrer i dag.

Det skal klargøres hvem der opkræver disse gebyrer.

 

21. Kommunalbestyrelsens opkrævning af gebyrer §100

Det er beskrevet, at kommunalbestyrelsen kan opkræve de fastsatte gebyrer jf. §97 første gang 1. oktober 2025 og herefter hvert kvartal. Producentansvaret træder i kraft 1. oktober 2025

Det er urimeligt, at kommunalstyrelsen kan opkræve gebyr forud. Ideelt vil 31.12.26 være rimeligt for første opkrævning fra kommunalbestyrelsen, så der tages højde for, at det er et nyt system, som kræver en indkøringsperiode.

Det skal indskrives at kommunalbestyrelsen indkræver producentgebyrer bagudrettet.

 

Med venlig hilsen

Torben Frahm & Lars Bruntse ERP Denmark ApS