Implementeringen af producentansvaret for emballage: Manglende indsigt eller bare bevidst ignorance fra myndighederne?

Miljøministerens afvisning af at udsætte ikrafttrædelsen af producentansvaret for emballage er et resultat af en katastrofal juridisk og kommunikativ proces, hvor ministeriet har malet sig selv op i et hjørne. Det ser desværre ud til, at det bliver erhvervslivet som må betale regningen.

Producentansvaret for emballage træder i kraft forventeligt 1.oktober 2025. Pr. 31.8 2024 var der deadline for danske virksomheder til at registrere sig og indrapportere estimeret mængde emballage for hele 2024. Ud af forventeligt 40.000 omfattede virksomheder har ca. 5.000 virksomheder registreret sig. Det vil betyde en ekstra stor regning til dem, der overholder ansvaret.

Nu udtaler miljøministeren (Magnus Heunicke) i Børsen Bæredygtig den 14. september at “det her er vigtigt nok til, at branchen kan nå at komme i mål, hvis man lægger alle kræfter i,” og at det er et fælles ansvar for landets virksomheder at sikre, at alle registrerer sig. Den udtalelse må ske på baggrund af ministerens manglende indsigt i processen for implementeringen af producentansvaret til dags dato. At kaste ansvaret over på landets virksomheder er uanstændigt.

Blandt flere andre har kollektivordningen ERP Denmark (European Recycling Platform) deltaget i de nedsatte forhandlingsudvalg og følgegrupper siden April 2023. Det har været en proces, hvor ERP Danmark konsekvent har flaget, at for at implementeringen kan blive en succes, så kræver det at alle parter kan se fornuften og sig selv i implementeringen. Og at der bliver lyttet til praksis! Desværre er lovgivningen blevet administrativ tung, svært forståelig og et udtryk for skrivebordsarbejde uden reel lytten til erhvervslivet og kollektivordningernes praktiske indsigt. Hvis der ikke sadles om fra myndighederne lige nu, så kan vi stå i en situation, hvor alle de gode formål bag producentansvaret for emballage drukner i bureaukrati og virksomheder og deres kollektivordninger er efterladt på perronen.

Procesmæssigt makværk er grunden til de få antal registreringer

Så hvorfor er der ikke flere virksomheder, der har registreret sig? De tre tydeligste grunde er i ERP Denmarks optik:

1. Fravær af kommunikation fra myndighederne til danske virksomheder

Producentansvaret har været længe undervejs og der har været rig lejlighed til fra myndighederne løbende at kommunikere til virksomhederne, at producentansvaret for emballage er undervejs, hvad det betyder, hvilke forpligtelser det medfører, og hvordan man kan søge hjælp hos kollektivordningerne.

Første gang miljøstyrelsen kommunikerede til 5000 danske virksomheder var midt juni 2024, hvor der kun var 2 ½ måned til deadline for registrering og rapportering. Ministeriet sendte igen til 5000 virksomheder to dage inden deadline den 29.8.24!

Først her blev mange virksomheder bekendt med deres forpligtelser, uden chance for at reagere i tide. Og det er så kun 25% af de omfattede virksomheder som miljøstyrelsen har valgt at informere om producentansvar, som er en af de vigtigste metoder til at nedbringe behovet for udvinding af jomfruelige ressourcer og booste den cirkulære økonomi. Man kan vel ikke fortænke de danske virksomheder i ikke at være oplyst på den baggrund? Det har i høj grad været overladt til fx kollektivordningerne at informere og oplyse virksomhederne – en opgave som egentlig var myndighedernes.

2. Lovgivningsmæssig limbo

Den første del af bekendtgørelse kom i slutningen af marts 2024, hvor åbningen for registrering i producentansvarsregisteret var fra 1. april 2024. Bekendtgørelsen kom uden nogen form for vejledning eller guidelines. Uden nogen samling af kollektivordningerne i miljøstyrelsen/DPA, så vi kunne have en fælles forståelse for tolkningerne. Et forslag EPR Denmark kom med allerede i januar 2024, men som blev ignoreret. Bekendtgørelsen blev hasteændret inden for 1 ½ måned efter ikrafttrædelse (i maj måned) og nye udefinerede begreber blev indført i producentdefinitionen. Nogle af disse blev først defineret mere klart i juli måned – altså en måned inden deadline for registrering. Disse begreber flyttede mange tusind tons og havde en kæmpemæssig betydning for hvem der egentlig har producentansvaret. På dette tidspunkt havde mange allerede indrapporteret mængder.

Det skabte stor forvirring og afmagt blandt virksomhederne. Der er fortsat mange uafklaretheder og vi afventer stadig vejledninger og guidelines. Er det underligt, at mange virksomheder afventer og ønsker mere afklaring inden de kan registrere sig?

3. Ukendte omkostninger

Den tredje faktor er, at der intet overblik er over omkostningerne per kilo emballage som virksomhederne skal betale for at tilgængeliggøre i Danmark. Kommunerne kan selv sætte omkostningsniveauet, som de fakturerer til kollektivordningerne. Disse analyser og opgørelser er ikke lavet, så virksomhederne kan end ikke lægge et budget. De ved ikke hvad prisforskellen bliver på erhvervsemballage og husholdningsemballage. Desuden indføres det såkaldte miljøgraduerede bidrag. Et bidrag, som i Miljøstyrelsens indstilling er blevet så teknisk komplekst at forstå og beregne, at man kun vil kunne fortælle hvad ekstraprisen er, hvis man ikke lever op til de forelagte kriterier for genanvendelighed per materialetype. Igen en bureaukratisk tung model, som også er konkurrenceforvridende mellem kollektivordningerne. ERP Denmark har også her kommet med alternative løsninger til at nedbringe bureaukrati og kompleksitet, men heller ikke her har miljøstyrelsen valgt at kigge på praksis.

Ud fra ovenstående er det ganske enkelt væsentligt, at Miljøministeriet og miljøstyrelsen kigger indad og får styr på denne forhastede proces. Det er dem selv, der har nølet med at implementere producentansvaret (det er allerede implementeret i de øvrige EU-lande), og presses nu af EU til at leve op til sit ansvar. Desværre betyder det, at det er virksomhederne, som bringes i en urimelig situation og som skal bruge kæmpe ressourcer på at forsøge at efterleve de endnu ikke udarbejdede eller utydelige krav, som mange af dem end ikke er gjort bekendt med.

Implementeringen er et procesmæssigt, juridisk og kommunikativt makværk. Om det beror på myndighedernes manglende indsigt eller bevidst ignorance og tilsidesættelse af ethvert fornuftigt forslag til ændring pga. tidslinien for implemetering er forhastet er svært at konkludere på. Det må man som læser selv vurdere.

Nu står vi her. Vi håber stadig på reel lydhørhed fra myndighederne og vi fortsætter med at stille os selv til rådighed til at diskutere forbedringer, der kan sænke bureautiet og administrationen og gøre implementeringen til en succes. Og i sidste ende få alle virksomheder med, så alle løfter i flok.

…en tikkende bombe under hele producentansvaret?

Ovenstående vinkel på den nuværende status blev katalyseret af Miljøministerens udtalelse i Børsen Bæredygtig. Men der er desuden et helt grundlæggende problem i implementeringen af producentansvaret, hvor ministeriets forhastede proces kan få fatale følger for kollektivordningerne:

Konkurrenceudsat marked med konkurrenceforvridning

Helt centralt er den økonomiske model bag producentansvaret. Kommunerne skal have dækket deres faktiske udgifter. Det sker ved at kollektivordningerne bliver tildelt X antal kommuner efter deres markedsandel. Den markedsandel beregnes ud fra de tilmeldte virksomheder den 31.8.24.

Reelt betyder det, at markedsandelen vurderes ud fra 5000/40000 af danske virksomheder (altså 15 % i antal).

Ud fra dette tildeles kollektivordninger X antal kommuner efter nogle tildelingskriterier som volumen og geografisk fordeling. Men med fravær af kommunernes omkostningsniveau som kriterie! Det betyder helt reelt, at en kollektivordning kan være uheldig at få tildelt en overvægt af dyre kommuner. Denne risiko for skævvreden konkurrence er åbenlys. ERP Denmark har foreslået en mekanisme til at bringe denne urimelige konkurrenceparameter ud af spil ved at etableret et finansielt clearing house, så alle kollektivordninger stilles ens og ikke konkurrerer på omkostningsgrundlag ud fra tilfældig tildeling af kommuner, men ud fra vores kompetencer når vi overtager ansvaret for emballageaffaldet. Vi har sågar skrevet til ministeren og forligsgruppen bag producentansvaret om dette problem tilbage i 2023 og løsningen på det. Desværre har ministeriet valgt at ignorere konkurrenceforvridningen og har med argumenter som ’det er svært’ og ’det ved vi ikke om vi har tid til’ afvist at gøre mere ved. Hos ERP Denmark er det fortsat ubegribeligt, hvordan der kan ses igennem fingre med dette problem. Hele ansvaret for et nyetableret producentansvar med lægges over på kollektivordningerne og vores medlemmer og kan i værste fald betyde konkurser. Det er ganske enkelt urimeligt.

Kan ministeren og forligskredsen virkelig stå inde for at et konkurrenceudsat producentansvar har en iboende konkurrenceforvridning kollektivordningerne imellem?

ERP Denmark står fortsat til rådighed

Hos ERP Denmark er vi klar til at hjælpe og yde alt den bistand til myndighederne og vi stopper ikke med at kontakte emballageproducenterne for at få så mange registeret i Danmark som muligt.

ERP Denmark rækker hermed endnu engang ud til de ansvarlige myndigheder, da det er meget vigtigt at sikre, at hele værdikæden og alle aktører er reelt involveret, og at det kan blive en succes for alle - og dermed også for myndighederne. Producentansvaret for emballage er for vigtigt et område, samt en for stor økonomi og risiko til bare at forhaste en lovgivning igennem og så afvente at se hvordan det så falder ud.

ERP Denmark ApS