Ikrafttrædelsen af producentansvaret for emballage udsat 6 mdr
Miljøministeriet har udsat startdatoen
Vigtig information vedrørende det udvidede producentansvar for emballage i Danmark:
Miljøministeriet meddelte den 5. oktober 23, at de udsætter ikrafttrædelsen af det udvidede producentansvar for emballage i Danmark til forventeligt 1. juli 2025. Ikrafttrædelsen var ellers sat til den 1. januar 2025.
Beslutningen betyder, at den varslede deadline i 1. kvartal 2024 ligeledes er udsat for:
- producenters registrering i producentregisteret (DPA)
- rapportering af forventede markedsførte mænger emballage for hele 2024
- valg af kollektivordning
Den nye dato for dette er endnu ikke udmeldt.
Vi vil gerne opfordre til, at man som producent fortsætter forberedelserne som om intet var hændt. Den tidligere ikrafttrædelsesdato var fra vores synspunkt særdeles sammenpresset og vanskelig at udføre i praksis. Vi håber, at der med den nye ikrafttrædelsesdato, kommer et bedre overblik over den praktiske proces og større tydelighed i, hvad der skal gøres for både producenter, importører og kollektivordninger.
Ved spørgsmål kontakt venligst Lars Bruntse på 53 70 11 42.
Nyheder og events